Konstruktør

Industrivej 6, 4200 Slagelse

Med fokus på kvalitets- og skræddersyede løsninger fremstiller scansteel foodtech A/S maskiner og produktionslinjer. scansteel foodtech A/S er en af verdens førende producenter af maskiner og forarbejdningslinjer, og vi servicerer forskellige brancher globalt blandt andet kød- og fjerkræforarbejdningsindustrien, osteindustrien og petfood- industrien. scansteel foodtech A/S er et dansk væksteventyr under dansk ledelse og ejerskab, som omsætter for et betragteligt millionbeløb og der beskæftiges i alt ca. 75 medarbejdere på virksomhedens hovedsæde beliggende på Vestsjælland.

Jobbeskrivelse:

Som konstruktør/ingeniør i scansteel foodtechs tekniske afdeling vil du indgå i vores erfarne team til udarbejdelse af konstruktions- og arbejdstegninger. Du vil deltage i udarbejdelse af produktionsgrundlaget for maskinerne, både hvad angår styklister og varespecifikationer. Dine arbejdsopgaver vil omfatte vedligeholdelse og opdatering af eksisterende scansteel foodtech-produkter, deltagelse i udviklingen af prototyper samt funktion som bindeled mellem udvikling og produktion. Vi henvender os primært til den globale pet food, kød- og fjerkræ forarbejdende og smelteoste industri.

Du er målrettet, struktureret og har et godt overblik. Du er en igangsætter, som også formår at følge en opgave helt til dørs. Som person er du engageret og med respekt for andres meninger deltager du aktivt og ærligt i teamsamarbejdet. Du er fleksibel og forandringsparat med et godt humør.

Du får gode muligheder for personlig og karrieremæssig udvikling i et miljø hvor videndeling, inddragelse og samarbejde er nøgleordene for vores succes. Du får rigtig meget selvstændighed og ansvar i en stilling i et travlt, velfungerende og uformelt miljø i en international virksomhed, hvor vi sikrer vores medarbejdere den fleksibilitet, der gør det muligt at kombinere et meningsfyldt og inspirerende arbejdsliv med privatlivet.

Dine opgaver:

  • Udarbejdelse af konstruktions- og arbejdstegninger i Solid Works.
  • Udarbejdelse af produktionsgrundlag herunder styklister og varespecifikationer.
  • Udarbejdelse af dokumentation samt input til service- og brugermanualer.
  • I takt med øget produktkendskab: Vedligeholdelse og opdatering af eksisterende scansteel foodtech-produkter.
  • Deltagelse i udvikling af scansteel foodtech-prototyper.
  • Bindeled mellem udvikling og produktion in-house.

Kvalifikationer:

  • Du er Produktionsteknolog, ingeniør eller lignende, gerne mere end to års erfaring indenfor maskinkonstruktion.
  • Du har kendskab til maskiner indenfor fødevare- og petfoodindustrien (ikke et krav, men en fordel).
  • Du er en erfaren bruger af 3D CAD Solid Works med fokus indenfor sheet metal.
  • Du er målrettet og struktureret med et godt overblik.
  • Du er holdspiller og respekterer fremmede kulturer.
  • Du taler og skriver dansk og engelsk.

Vi tilbyder:

  • Fast fuldtidsjob med en løn, der afspejler dine kvalifikationer.
  • Et spændende og personligt udviklende job med rig mulighed for at prøve egne grænser af.
  • Dygtige og spændende arbejdskollegaer hvor vi supporterer hinanden med vores arbejdsopgaver.
  • En flad organisation hvor hurtige beslutninger er en del af arbejdsdagen.
  • Et godt arbejdsmiljø.

Vil du vide mere om jobbet kan du kontakte vores Technical Engineering Manager Mohammad Safdary på tlf. +45 3143 8257

Ansøgning:
Send kortfattet ansøgning samt CV med titlen Konstruktør att. Mohammad Safdary til: personale@scansteelfoodtech.com senest 01-08-2023

Arbejdssted:
Dit faste arbejdssted bliver Industrivej 6, 4200 Slagelse.

Starttidspunkt:
Hurtigst muligt.

Hold dig opdateret og følg os på sociale medier.